Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper til web og grafisk arbejde


Vi leder efter dig, som er ambitiøs, kan arbejde struktureret og har lyst til at prøve kræfter med kommunikationsfaget i en spændende branche. Vi kan tilbyde dig at få erfaring med blandt andet intranet, hjemmeside og grafisk arbejde i et erfarent kommunikationsteam, som gerne vil både lære fra sig og lære nyt af dig.

Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Vedligeholde indhold på vores hjemmeside og intranet og arbejde med integrationer til andre systemer, der leverer indhold til de to platforme. Du kommer primært til at arbejde i Sharepoint Modern og Umbraco. Det er en fordel, hvis du har erfaring med de to systemer, men det er ikke et krav.

  • Lettere billedredigering og tilpasning af grafisk materiale.

  • Tilpasninger og justeringer i PowerPoint-præsentationer.

 

Om dig

Du er studerende på en videregående uddannelse. Det kan være, at du læser på en kommunikationsuddannelse eller har interesse for kommunikation. Erfaring er ikke et krav - vi skal nok lære dig op. Det vigtigste er, at du er flittig og har lyst til at lære nyt.

Du får ansvar for egne opgaver, derfor har vi brug for, at du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Du er fleksibel, kan håndtere hasteopgaver og synes, at det er positivt, hvis din arbejdsdag ikke altid er forudsigelig.

Du vil få indflydelse på, hvordan dine timer bliver lagt, så det passer med dit studie.

Stillingen er på cirka 15 timer om ugen ekskl. frokost. Der kan dog være perioder, hvor det er nødvendigt at yde en ekstra indsats for at nå vores fælles mål.

Vi håber, du kan starte i begyndelsen af maj.

Om os

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige og dedikerede kolleger i et velfungerende og socialt team, hvor der er plads til forskellighed og en god portion humor. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel tone, gensidig respekt og faglig stolthed.

Vi har en bred opgaveportefølje inden for kommunikationsfaget, der blandt andet tæller drift og udvikling af firmaets interne og eksterne kommunikation, kommunikationsrådgivning, designlinje, grafisk opsætning og pressehåndtering. Vi samarbejder med alle funktioner i huset og har derfor en meget bred berøringsflade med både stab og jurister.

Dit arbejdssted bliver på Kalvebod Brygge 32, Kbh V.

I øvrigt

Vi er en professionel arbejdsplads med en uformel omgangstone og fokus på din trivsel og faglige udvikling. Selvom vi har travlt, sørger vi for at have det sjovt både i arbejdstiden og ved vores mange sociale arrangementer, såsom firmafester og events arrangeret af vores medarbejderdrevne foreninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior digital udviklingskonsulent Mette Andreasen på +45 60 66 33 83.

 

Ansøgning

Er du den kandidat, vi søger? Så upload din ansøgning og dit CV via linket hurtigst muligt. Fortæl os gerne, hvorfor det lige præcis er dig, vi skal vælge til stillingen.

Kandidater kaldes løbende til samtale, så skynd dig at søge da vi forbeholder os retten til at fjerne opslaget når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

VI ARBEJDER FOR ET ERHVERVSLIV I UDVIKLING OG ET SAMFUND I BALANCE

Som et full-service advokatkontor, tilbyder vi dybt specialiseret juridisk rådgivning på alle områder af relevans for vores kunder. Vores firmas historie går langt tilbage, men vores medarbejdere er orienteret mod fremtidens behov og løsninger. Vi ønsker at levere branchens bedste kundeoplevelse og arbejder bl.a. med digitalisering af arbejdsprocesser i hverdagen, ligesom vi løbende udvikler nye digitale værktøjer, så vores kunder kan komme hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udfordringer og behov.

Vi vil være det firma, der tilbyder vores medarbejdere de bedste rammer for at udleve deres fulde potentiale. Det gør vi med udgangspunkt i vores kompetenceudviklingsprogram GROW, der giver mulighed for fleksibilitet, og tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og ambitioner.

Du bliver en del af en arbejdsplads, der altid er i udvikling, og som er præget af en professionel og ordentlig tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen. I vores forretningsstrategi har vi bl.a. også fokus på bæredygtighed - både når det gælder grøn bæredygtighed, og når det gælder det menneskelige aspekt af bæredygtighed, hvor vi har fokus på ansvarlig og moderne ledelse, sundhed, ligestilling og diversitet.

Vi tilbyder konkurrencedygtige vilkår, en attraktiv bonusordning samt gode pensions- og forsikringsordninger, inkl. sundhedsforsikring. Vi har både frokost- og aftensmadsordninger, fysioterapeut og aktive idræts- og kunstforeninger. Der er rig mulighed for, at du kan lære dine kolleger at kende på tværs af hele firmaet ved de mange sociale arrangementer, f.eks. fuldmægtigforeningens arrangementer, de to store årlige firmafester eller ved arrangementerne i de medarbejderdrevne foreninger.



🕑 Studenterjob  |  København V  |  25-05-2025


Ansøg her

Virksomhed
Poul Schmith Kammeradvokaten
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 32
1560 København V
Ansøgningsfrist
25-05-2025



Tilbage til søgning