
Analytisk stærk student til KLs kontor for analyse og makro
Har du lyst til at arbejde med registerbaserede analyser? Og vil du være med til at varetage kommunernes interesser og sætte den politiske dagsorden gennem saglige analyser? Så er du måske vores nye student i KLs kontor for Analyse og Makro
Få erfaring med dybdegående analyser
Du vil som student i Analyse og Makro blive en del af et kontor, der gennem saglige analyser og hårde fakta er med til at sætte KLs klare aftryk på den politiske dagsorden.
Du vil få en solid erfaring i at anvende registerdata til analyser, som kan indgå i den økonomiske og politiske debat (se eksempelvis på www.kl.dk/analyse). Vi tilstræber, at du får mulighed for at anvende faglig viden fra dit studie og udbygge dine kompetencer inden for anvendelsen af registerdata på individniveau gennem praktisk erfaring, som kan indgå i dit fremtidige CV.
Din hverdag i KL
Du vil indgå i tæt samarbejde med kontorets konsulenter og studenter, og vil bl.a. skulle:
-
Udtrække og analysere data fra forskellige registre, f.eks. Danmarks Statistiks registre via forskerordningen.
-
Udføre analyseopgaver og assistere med det daglige analysearbejde, primært inden for social- og sundhedsområdet
-
Udarbejde Danmarkskort o.l. Du vil som led i arbejdet lære at anvende Qgis til at danne kort.
-
Bistå med opdatering af kontorets hjemmeside.
Ud fra opgaver forestiller vi os, at du:
-
Er stud.polit., stud.oecon., stud.scient.pol., stud.scient.san.publ. el.lign. og gerne har gennemført mindst 1 års studier og mindst 1 år tilbage af studiet.
-
Er analytisk stærk og har en god talforståelse.
-
Er god til statistisk software og har mod på at lære at programmere i SAS.
-
Har et solidt kendskab til Microsoft Excel.
-
Er pligtopfyldende, grundig og har gode samarbejdsevner.
-
Er selvstændig og fleksibel.
Hvem er vi?
Analyse- og makrokontoret skal med både store og små analyser af det danske samfund bidrage til, at KLs arbejde med at varetage kommunernes interesser bliver underbygget med troværdig dokumentation.
I kontoret er vi 11 medarbejdere. Vi er et socialt kontor, der sætter faglighed højt på dagsordenen.
Det praktiske
Send os din ansøgning senest søndag d. 4. maj. Vi håber på at kunne byde vores nye student velkommen snarest muligt.
Du får løn efter KLs overenskomst for studenter. Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen. Vi udviser naturligvis fleksibilitet, så arbejdet kan planlægges under hensyn til dine studier inkl. eksamenslæsning.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Signe Frees Nissen på tlf. 3370 3447 eller kontorchef Søren Lindemann Aagesen på tlf. 3370 3805.
Ansøg her
KL - Kommunernes Landsforening
Weidekampsgade 10
2300 København
04-05-2025
Tilbage til søgning